Søg:

Emner

Eksterne links

Generalforsamling2007
Printer Preview

Referat af ordinær generalforsamling, ,Mandag den 16 april 2007

Formanden Karsten Kristiansen (KK ) bød velkommen.

Punkt 1 . Valg af dirigent

Bent Hansen (BH) blev foreslået og enstemmigt valgt.

Punkt 2. Formandens beretning.

Beretningen var udsendt inden generalforsamlingen og som KK sagde viste den hvor få ting der har været oppe i løbet af året.

Besøg på Christiansborg var uden interesse.

Tidshorisonten på bump var oppe og vende, og det blev pålagt bestyrelsen at kontakte kommunen pr. 1 august, hvis ikke Fruerholm på deres generalforsamling vælger at fjerne dem. Samtidig var der enighed om at hvis nogle måtte ønske nye trafikchikaner skal dette med som forslag på generalforsamlingen næste år. Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget.

Punkt 3. Regnskab & budget.

Bjarne Obel (BO) fremlagde regnskab og budget.

Året har ikke budt på ekstra udgifter bortset fra lidt snerydning. Til budgettet var der kommentarer om vores opsparing eller manglende opsparing, da kontngentet kun lige dækker et år uden ekstra omkostninger. Herunder blev også diskuteret ejerforholdene af vores veje, hvis det evt. bliver aktuelt med vejreparationer.

Budgettet blev vedtaget men det er muligt at en kontingentforhøjelse vil blive taget op til næste generalforsamling.

Punkt 4. Forslag fra bestyrelsen.

Forslaget om en fest i 2008 blev vendt, og det blev vedtaget at der sammen med referat bliver medsendt seddel til den enkelte om interessen. Ændringen i vores vedtægter fra Ramsø Kommune til Roskilde Kommune blev enstemmigt vedtaget.

Punkt 5. Forslag fra medlemmer.

Til fjernelse af hybenrosehæk ved fællesarealet, blev det besluttet at grundejerforeningen varetager fjernelse af den gamle hæk, og ikke sætter nyt på grundejerforeningens areal. Opkrævning af kontingent via PBS viser sig at koste mellem kr. 2000 – 2500 om året, og forslaget blev derfor taget af bordet igen.

Vedrørende hækken ved Ramsølillevej vil formanden for Fruerholm blive kontaktet.

Punkt 6. Valg til bestyrelse.

Per Mahmens modtog genvalg.

Palle Larsen var ikke til stede, og modtog derfor ikke genvalg. Karsten Kristiansen ønskede ikke at fortsætte. Nye i bestyrelsen blev.

  • Niels Larsen nr. 23
  • Trine Quistgård nr. 16 (rettelse: Allan Frese nr 16)

Velkommen til

Og tak til formanden for de år han har trukket læsset.

Punkt 7. Valg af suppleanter

Lis Poulsen bliver og Niels Larsen erstattes af Hans Kr. Kristensen nr. 47

Punkt 8. Valg af revisorer og suppleant.

Bent Hansen, Tom Flodgaard og Ingrid Jensen blev alle genvalgt.

Punkt 9. Eventuelt.

Under eventuelt blev drøftet belysning på skolestien. Det blev foreslået at man gennem skolebestyrelsen måske vil kunne bedre forholdene. Formanden sluttede af med at takke for god ro og orden, og til dirigenten for at have styret aftenen.

Referat den 5 maj 2007, Bjarne Obel

Side sidst Ændret november 22, 2008, at 10:03 AM